Den vigtige kultur?


3.august 2018 

Kunst og kultur - primært billedkunst, men også musik, film og litteratur - fylder meget i mit liv, og har gjort det, så langt tilbage jeg kan huske. 

Jeg vil tro min interesse startede da jeg var så lille, at jeg ikke kunne læse, men kun se billeder - og lytte til historier og eventyr. Stadig har jeg en svaghed for eventyr som genre, og stadig kan jeg finde på at genlæse 1001 nats eventyr, Münchausens ditto og H.C.Andersens Eventyr, men især Grimms og Perraults ind imellem grumme og skrækindjagende eventyr holder jeg uendelig meget af. De indeholder alt menneskeligt i livet, - vore egenskaber og følelser - de store, som længsel, kærlighed og had, men også de små som misundelse, dovenskab og jalousi - og så endda pakket ind som god underholdning. Andre børnebøger med fantastisk indhold, og som jeg anser for kulturbærende, fyldte også i min barndom, herunder Villy Vilddyr, Cykelmyggen Egon, Charlie og chokoladefabrikken (og den lidet kendte efterfølger Den store glaselevator), Mark Twains bøger om frække drengestreger og De tre små mænd og nummermanden. Illustrationerne kiggede jeg naturligvis rigtig meget på, for inden jeg selv kunne læse, var jeg blot henvist til at lytte og se. Og de klassiske tegninger af især Vilhelm Pedersen, Jiri Trnka og Maurice Sendak elskede og elsker jeg højt. Jeg læser fortsat både gamle og nye (billed-)børnebøger, hvis jeg lige falder over nogle. Her er mine yndlinge klart Roald Dahl, Tony Ross, Anthony Browne og vores hjemlige geniale Kim Fupz Aakeson. 

Kunstbøger var der heldigvis også, og selv i den usleste et-værelses med lokum i gården (ja, det passer desværre) vi boede i i min tidligste erindring, forefandtes der smukke bøger om de gamle nederlandske mestre og Albrecht Dürers vidunderlige, følsomme tegninger. 

Tidligt blev jeg introduceret for museer. Jeg har besøgt en del med især min mor og mormor, der begge interesserede sig meget for kunst. Små, skumle, krinkelkrogede egnsmuseer med underlige lugte, hengemte bymuseer med deres samlinger af støvede rustninger og flinteøkser, og fine kunstmuseer med bonede gulve og malede vægge, hvor skoenes hæle klikkede fornemt, og hvor billederne var kæmpestore og fantastiske. Mit yndlingsmuseum blev dog hurtigt Nordjyllands Kunstmuseum, som det dengang hed - nu Kunsten, i Aalborg - med den ultramoderne, smukke arkitektur af finske Alvar Aalto - både ude og inde, og det skarpe blik for samtidskunst. Jeg var vild med det hele fra Niki de Saint Phalles kulørte kæmpekvinde, Trampedachs skræmmende installationer og  Heerups skraldekunst til abstrakte værker og COBRA-kunst (minus Asger Jorn, som jeg først for nylig har åbnet mig for, og virkelig taget til mig).  

Moderne og klassisk- fortid og samtid. Altsammen i lille Danmark, der også dengang i 60´erne og 70´erne havde meget at byde på. Nu er der mange flere tilbud, og museerne har gjort en stor indsats for at tiltrække børnefamilier, med særlige børnevenlige udstillinger, og åbne værksteder i børnehøjde. Mange af museerne har også skoletjenester - men det er en anden historie, som jeg vil komme nærmere ind på i et senere indlæg. 

Men dyk nu ned i kulturen! Tag en ven med, en nabo, dine børn - eller gå alene - og se at komme ud at kigge på kunst! Berig dig selv og dine kære. Kunsten er der, og du kommer helt sikkert ikke fattigere hjem. Og når I så kommer hjem, så snak om den. Kunsten. Billederne, videoerne, skulpturerne. Sæt ord på. Hvad I kunne lide, og hvad I ikke kunne lide. Og især hvorfor!  Mange museer har ovenikøbet en gratis-dag (nemt at slå op på google) - her et link til 10 gratis museumsoplevelser i København http://rejseblokken.dk/10-museer-med-gratis-adgang-koebenhavn/ 

God fornøjelse! 

Using Format