
5. Tilbage hvor hun kom fra.
Men hjertet blev flået ud, da fiskeren skar nettet op. Blodet herfra tiltrak hajerne, og den største slugte havfruens hjerte i en eneste mundfuld, Rummanden har taget en ny dragt på, for hans jagt på kaninen fortsætter så længe hans eget hjerte slår. Han har flået det ud, og forsøger at fange havfruen ind med sit blødende hjerte som lokkemad.

8. Afsløringen.
Havfruen og dykkeren mødes atter - tilfældigt eller ikke? Hun kender ikke dykkerens bevæggrunde, har ikke forstået, at det var hans hjerte, der hang der, som lokkemad, og ikke hendes eget. Men dag efter dag svømmer han til hende, sender bobler ud fra sin luftslange, da det er den eneste måde han kan kommunikere med hende på under vandet, hendes element, og ikke hans. Han kommer fra rummet, Det Evige Rum, det lufttomme rum, hvor der hverken er ord eller musik, men kun iskold stilhed.
Havfruen opdager en dag hans bobler, hun svømmer nærmere, og ser nu, at det er den jagende dykker. Men der er noget andet ved ham, noget bekendt, og med et går det op for hende, hvor de kender hinanden fra. Hun rækker armene ud imod ham, og han svømmer nærmere, og lader hende trække sin hjelm af.
...
I den sorte kasse med de mange rum lever havfruens fortælling videre blandt havets dyr, og i den ensomme fisker hjertes



Dykkeren, som også er rummand, kan aldrig trække vejret frit, men hans jagtinstinkt er intakt, og han skyr ingen midler for at få det bytte, han har udset sig

Og den smukkeste porcelænsfugl synger den sørgmodige fortælling om havfruens lille, bristede hjerte